Ønskekoncert

Hvad kunne du tænke dig at høre til en koncert, hvis du selv måtte bestemme? Det spørgsmål har jeg stillet mange, og deres svar er blevet udgangspunktet for denne koncert, der findes i en version med klaverledsagelse, og en med orgelledsagelse.

Bliv henført af kendte toner, hør bl.a.: O sole mio, Ombra mai fu (kendt som Händel's Largo) og andre italienske klassiskere. Hør uddrag fra diverse musicals, deriblandt Les Miserables, Phantom of the Opera og Jekyll and Hyde. Hør det bedste af det bedste fra den danske sangskat og hør populære klassikere, som f.eks. Time to say goodbye, Amacing Grace og En dejlig dag.

I versionen med klaverledsagelse kan man blive henført af Beethovens Måneskinssonate, Schumanns Träumerei eller andre klaverfavoritter, og i versionen med orgelledsagelse kan man glæde sig til Boëlmanns Suite Gothique (kendt fra de royale bryllupper), Bachs Toccata i d-mol, eller andre store hits.

En ønskekoncert, når den er allerbedst!